Nybøl Idrætsforening
’ 1
Foreningens navn er Nybøl Idrætsforening.
‘ 2
Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at samle alle, der interesserer sig for sport og kammeratligt samvær for derved at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
‘ 3
Som medlem kan optages enhver, der sympatiserer med foreningens formål og virke.
‘ 4
Bestyrelsen kan midlertidig udelukke medlemmer, der handler imod foreningens interesser. Endelig afgørelse om udelukkelse træffes den nærmest følgende generalforsamling.
‘ 5
Medlemskontingentet fastsættes af bestyrelsen.
‘ 6
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der ordinært holdes i januar og indkaldes med mindst 10 dages varsel. Generalforsamlingen alene kan give, forandre eller ophæve love. Til generalforsamlingen har ethvert medlem adgang og kan kun ved personlig tilstedeværelse deltage i afstemning. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem der er fyldt 18 år. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning.
3. Forelæggelse af revideret regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af: Bestyrelsesmedlemmer
Tre suppleanter, revisor og revisorsuppleant.
6. Eventuelt.
‘ 7
Forslag, der ønskes optaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen. Forslaget skal være med navns underskrift.
‘ 8
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme varsel som den ordinære generalforsamling.
‘ 9
Generalforsamlingens forhandlinger og vedtagne beslutninger føres til protokol. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
‘ 10
Foreningens daglige drift påhviler bestyrelsen, hvor det tilstræbes 9 medlemmer, dog mindst 7, som vælges af generalforsamlingen. Valg til bestyrelsen gælder for to år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og opretter de fornødne udvalg.
‘ 10 a
Suppleanter sidder afgående bestyrelsesmedlems periode ud.
‘ 11
Bestyrelsen repræsenterer foreningen, bringer generalforsamlingens beslutninger til udførelse, våger over lovenes overholdelse og er ansvarlig for foreningens midler og ejendele.
‘ 12
Bestyrelsen er bemyndiget til, under ansvar overfor generalforsamlingen, også i tilfælde, der ikke er omhandlet i disse love, at handle efter bedste skøn. For at tage nogen gyldig beslutning må mindst 5 bestyrelsesmedlemmer være til stede.
‘ 13
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskab revideres og beholdningens tilstedeværelse konstateres af to af generalforsamlingen valgte revisorer. Revisorerne vælges for to år ad gangen. Én revisor vælges på lige årstal, én vælges på ulige årstal. Revisorsuppleanten vælges for 1 år ad gangen.
‘ 14
Foreningen kan opløses, når et forslag herom vedtages ved to generalforsamlinger, der er lovligt indvarslet med mindst én måneds mellemrum.
‘ 15
Ved en eventuel opløsning af foreningen tilfalder foreningens formue almenvelgørende eller almennyttige idræts- og ungdomsarbejde i Sønderborg Kommune. Afgørelse om midlernes fordeling træffes af kultur- og fritidsudvalget i Sønderborg Kommune og to medlemmer af bestyrelsen for DGI Sønderjylland.
Nybøl den 19. Maj 1944. Revideret januar 1975, 1978, 1981, 1984, 1993, 1995,1999, 2006, 2008