Nybøl Idrætsforenings Klub.
‘ 1 Foreningens navn er Nybøl Idrætsforenings Klub.
‘ 2 Foreningens formål er gennem salg af diverse varer, herunder stærke drikke, at skabe økonomisk grundlag for kulturelt og kammeratligt samvær, for derved at fremme den enkeltes og fællesskabets trivsel.
‘ 3 Som medlem kan optages alle der er medlem af Nybøl Idrætsforening.
‘ 4 Bestyrelsen kan midlertidig udelukke medlemmer, der handler imod klubbens interesser.
‘ 5 Medlemskontigentet er betalt til Nybøl Idrætsforening. Klubbens andel er 2 kr. per medlem.
‘ 6 Foreningens højeste myndighed er Nybøl Idrætsforenings generalforsamling, der ordinært holdes i januar og indkaldes med mindst 10 dages varsel. Generalforsamlingen alene kan give, forandre eller ophæve love. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem der er fyldt 18 år. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Aflæggelse af beretning.
3) Forelæggelse af revideret regnskab.
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Valg af: Bestyrelsesmedlemmer
To suppleanter, revisor og revisorsuppleant.
6) Eventuelt.
‘ 7 Forslag, der ønskes optaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen. Forslaget skal være med navns underskrift.
‘ 8 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme varsel som den ordinære generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når et flertal i klubbens bestyrelse eller mindst 25 medlemmer skriftligt kræver det.
‘ 9 Generalforsamlingens forhandlinger og vedtagne beslutninger føres til protokol.
‘ 10 Klubbens daglige drift varetages af en bestyrer der udpeges af klubbens bestyrelse.
‘ 11 Klubbens bestyrelse består af 9, dog mindst 5 medlemmer. 5 medlemmer udpeges af Nybøl Idrætsforenings bestyrelse, 4 medlemmer vælges af generalforsamlingen. Valg til bestyrelsen gælder for to år ad gangen. To medlemmer vælges på lige år, to vælges på ulige år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
‘ 12 Bestyrelsen repræsenterer klubben, bringer generalforsamlingens beslutninger til udførelse, og er ansvarlige for klubbens midler og ejendele.
‘ 13 Bestyrelsen er bemyndiget til, under ansvar overfor Nybøl Idrætsforenings generalforsamling, også i tilfælde der ikke er omhandlet i disse love, at handle efter bedste skøn. For at tage gyldig beslutning, må mindst 5 bestyrelsesmedlemmer være til stede.
‘ 14 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskab revideres og beholdningens tilstedeværelse konstateres af to af generalforsamlingen valgte revisorer. Revisorerne vælges for to år ad gangen. Én revisor vælges på lige årstal, én vælges på ulige årstal. Revisorsuppleanten vælges for 1 år ad gangen.
‘ 15 Foreningen kan opløses, når et forslag herom vedtages ved to generalforsamlinger, der er lovligt indvarslet med mindst én måneds mellemrum.
‘ 16 Ved en eventuel opløsning af klubben, tilfalder klubbens formue Nybøl Idrætsforening.
Sidste gang revideret på generalforsamlingen januar 1997.