Giv et praj – og hjælp med at holde vores landsby i god stand.

Har Sønderborg styr på kommunens veje, grønne områder og belysningen? I det store og hele – synes jeg – klarer de det meget godt, men nogle gange har de brug for lidt hjælp.

Det er de også selv klar over, og beder derfor også borgerne om hjælp på deres hjemmeside.

https://sonderborgkommune.dk/borger/giv-et-praj

På ovenstående link har man mulighed for at gøre kommunen opmærksom på mangler de måske ikke selv har opdaget endnu. Det kan være alt fra veje, cykelstier, fortove, vandløb, gadebelysning mm. På hjemmesiden er der et kort der kan benyttes til ”indberetningen” – give et praj. Har du en smartphone, kan du installere en app der gør meget nemt. Når du starter på ”et praj” ved hjælp af appen, registreres den nøjagtige position ved hjælp af telefonens GPS. Du kan tilføje op til 3 billeder samt en kort beskrivelse, og svup havner det det rigtige sted.

Når vi hjælper kommunen, hjælper vi os selv med at holde vores landsby i god stand.

Skulle du have dine udfordringer med ”den moderne verden”, er du selvfølgelig altid velkommen at rette din henvendelse til mig, så skal jeg nok være behjælpelig.

Med venlig hilsen

Marc Bachmann

Formand Lokalråd Nybøl/Stenderup

Påkjær 25

21 33 13 88

landsbylaug@poiu.dk

3 tanker om "Giv et praj – og hjælp med at holde vores landsby i god stand."

  1. Tove Michaelsen

    15.8.2018
    Hej Marc Bachmann.
    På stien, der forbinder Østervænget og Galgebakken er der nogle store huller.
    De første kom i 2016/17 efter Vej og Park raspede dem op med en fejemaskine. De sidste er kommer efter nogle kraftige regnbyger.
    Nybøl Børnehus benytter stien næsten dagligt (endnu) og den benyttes også flittigt af mange andre, som let kan snuble i hullerne, hvis man ikke kigger nedad.
    Har du mulighed for at guide mig til de rette personer, eller er det noget som måske hurtigere kan ordnes via landsbylauget?
    Et lille hjertesuk: på stien mellem Galgebakken og Tingvej står en mindesten med teksten: Nybøl Herreds rettersted”. Denne sten er nu helt tilgroet med hybenroser og efeu, så det er ikke lige dér man tager hen og fortæller besøgende om Nybøls historie.

    Venlig hilsen
    Tove Michaelsen
    Galgebakken 14, Nybøl.
    mobil: 20 19 81 60

  2. Marc Forfatter

    Hej Tove,
    Tak for det praj.
    Jeg tror da lige jeg skal forbi der med min mobil telefon – måske allerede i aften.
    Hilsen
    Marc

  3. Tove Michaelsen

    Hej Marc.
    Vil lige fortælle, at stien mellem Galgebakken og Østervænget blev lappet den 20.6.
    Det var hurtig ekspedition både fra din og kommunens side.
    Tak for det.
    Venlig hilsen
    Tove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *